I danske og udenlandske virksomheder bliver det mere og mere normalt at rapportere i forhold til ESG, når man beregner og markedsfører bæredygtighedsstrategier. ESG står får environmental, social og governance, og dækker over miljø-/klimamæssige, sociale og ledelsemæssige forhold.
Det er også efter disse forhold, EU laver lovgivning på området for bæredygtig omstilling i virksomheder. Og selvom lovgivningen ikke nødvendigvis har direkte relevans for din virksomhed, vil forbrugere og kunder i stigende grad se dokumentation for, at I har en klar plan for bæredygtighedsstrategier.
Selvom bæredygtighed i sig selv er et koncept, som kan fortolkes i mange forskellige kontekster, er der én ting, der er sikkert: At tænke bæredygtighed ind i sin forretningsmodel er ikke en trend – det er en nødvendighed, som er kommet for at blive.
Når man rapporterer efter ESG, er der en række nøgletal, som via ikke-finansielle indikatorer kan beskrive din virksomheds bæredygtighedsindsats. Disse nøgletal kan f.eks. bruges til at beregne din virksomheds CO2-udledning, håndtering af affald, medarbejdertilfredshed eller lønforskelle.
Fra 2024 stilles der krav til bæredygtighedsrapportering for store virksomheder og børsnoterede virksomheder gennem lovgivningen om CSRD (Corporate Sustainable Reporting Directive). Det betyder bl.a., at store virksomheder vil efterspørge data og dokumentation fra deres leverandører – og samtidig kan rapporteringen selvfølgelig bruges til at sige en masse om en virksomheds indsats på bæredygtighedsområdet.
OBS for dig, som har en SMV: Det er kun, hvis din virksomhed er børsnoteret, den er omfattet af lovkravene – indtil videre. Hvis du er leverandør til en stor virksomhed, vil du dog sagtens kunne opleve at skulle oplyse om ESG-data til deres ESG-rapportering.
EU forhandler løbende ny lovgivning på området. Det er et spørgsmål om tid, før lovgivningen også omfatter SMV’er – og uanset hvad, kan din virksomhed drage gode fordele af at være på forkant med EU-direktiverne. Kontakt Bæredygtig Markedsføring, hvis du vil være opdateret på den seneste lovgivning indenfor markedsføring af bæredygtighed, og have råd og faglige vejledning til, hvordan du markedsfører det effektfuldt.
Du kan læse mere om ESG-nøgletal, og hvordan du udvælger dem, som er relevante for din virksomhed at rapportere om, her.