Alt efter hvilken branche, din virksomhed opererer i, betyder grøn omstilling noget forskelligt, og derfor vil det naturligvis også være forskelligt, hvilke initiativer og tiltag, I kan gøre for at yde jeres bidrag til den grønne omstilling.
Det er en god ide at tænke biodiversitet ind i grøn omstilling af jeres virksomhed, da der faktisk er et helt direktiv i ESRS (som er de standarder, der arbejdes efter i EU-lovgivningen om CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive)), der omhandler biodiversitet – nemlig ESRS 4. Og det kan være ganske kompliceret at finde ud af, hvordan I rapporterer om jeres påvirkning på biodiversitet og økosystemer. Det kan vi hjælpe jer med!
Opererer jeres virksomhed indenfor produktion, har I højst sandsynligt også en værdikæde, som kan have indflydelse på jeres samlede klimabelastning. Det giver jer nogle ekstra ting, I skal være opmærksomme på, hvis I vil arbejde med grøn omstilling af jeres virksomhed. Gennem EU-lovgivning om CSRD er der nemlig blevet besluttet nogle rapporteringsstandarder, som gælder fra 2024 for store og børsnoterede virksomheder, og som med tiden vil være gældende for alle typer virksomheder.
Disse rapporteringsstandarder betyder, at der er krav om dialog og gennemsigtighed om ESG-nøgletal (link til blogindlægget om ESG) gennem hele værdikæden, således at indsatsen fremover vil blive set som et et samlet samarbejde fremfor individuelle aktioner. Det vil altså sige, at leverandører bliver en større del af den samlede omstilling af den enkelte virksomhed.
ESG-rapportering for produktionsvirksomheder er et område, som eksempelvis Dansk Industri og Industriens Fond løbende arbejder på med henblik på at styrke forretningsudviklingen og konkurrenceevnen for danske produktionsvirksomheder.
Det kan være en jungle at finde ud af, hvor man skal starte, hvad man kan bidrage med, og ikke mindst, hvordan man som virksomhed skal kommunikere om sine tiltag til omverdenen – uden at falde i greenwashing-fælden.
Én ting er dog sikkert: Det eneste, I som virksomhed kan gøre forkert, er slet ikke at gøre noget.
Hvis jeres virksomhed mangler viden om, hvor og hvordan I skal starte med den grønne omstilling, eller I som produktionsvirksomhed vil vide mere om de senest opdaterede informationer om ESG i værdikæder, er I altid velkomne til at kontakte Bæredygtig Markedsføring. Sammen kan vi finde den helt rigtige vej for jer.