Du har helt sikkert hørt om greenwashing – altså at man pynter sig med lidt for grønne fjer, i forhold til, hvad man kan og vil præstere som virksomhed på klima- og miljøområdet. Det behøver ikke at være af ond vilje, men reglerne på området for greenwashing kan være komplicerede, og derfor er det let at begå fejl. For at gøre det lettere for dig at navigere i, hvad du og din virksomhed skal undgå, har vi her listet fem klassiske fejl, du kan begå – og hvordan du sikrer, at du ikke ryger i greenwashing-fælden: 1) Du mangler dokumentation for det, du påstår, dit produkt kan: Det skal selvfølgelig kunne dokumenteres, hvis du siger, at dit produkt har bestemte egenskaber, for eksempel at det er mere klima- eller miljøvenligt end andre alternativer på markedet. Desuden skal det være nemt for forbrugeren at få adgang til denne dokumentation. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du finder dokumentation for, om det du siger, er rigtigt, kan det være, du skal undgå at bruge netop denne påstand om dit produkt. 2) Du påstår noget, som er irrelevant for dit produkt: Du kan selvfølgelig nemt påstå, at dit produkt er frit for ftalater, hvis det ikke er lavet plastik – selvom det er sandt, er det irrelevant for dit produkt, og derfor forvirrer det mere end det gør gavn. Hold dig til oplysninger, som er rigtige og samtidig giver forbrugeren en bedre forståelse af produktet. 3) Du formulerer dig med vage udsagn: Hvis du bruger termer, som er alt for brede eller generelle om dit produkt, kan du komme til at definere det for vagt til at forbrugeren kan forstå, hvad du mener. Det samme gør sig gældende, hvis du bruger ord og forklaringer, som almindelige mennesker ikke kan gennemskue, og det dermed er svært at forstå, hvad du mener. 4) Du skjuler dele af sandheden: Hvis du kommunikerer, at dit produkt er miljø- og klimavenligt på baggrund af, at det er fremstillet af en vis procentdel genanvendte materialer, men du samtidig undlader at nævne, at produktet fremstilles i Kina og dermed har en stor CO2-belastning, viser du ikke det fulde billede af dit produkt. 5) Du reklamerer med certificeringer og symboler, som ikke er anerkendte eller virkelige: Der findes et hav af forskellige certificeringer indenfor bæredygtighed – og du kan tilmed lave dine egne krav og symboler, som du kan polstre dig af, at dit produkt lever op til. Problemet er bare, at de mange certificeringsmuligheder kan være forvirrende for forbrugeren, og det kana desuden være svært for dig selv at finde ud af, hvornår du må markedsføre dig med de forskellige certificeringer. Eksempelvis må du ikke markedsføre hele din virksomhed med en certificering, som er givet til et af dine produkter – og omvendt. Her kan det være en god ide at opnå få, anerkendte certificeringer indenfor dit felt, og derudover forklare betydningen af dem grundigt for dine kunder. Der er altså nok at være opmærksom på, når du skal markedsføre din virksomheds bæredygtige tiltag. Lad os tage den svære del af arbejdet, og vær sikker på, at du lever op til både lovgivning og undgår greenwashing. Bæredygtig Markedsføring kan hjælpe dig med at sikre, at din markedsføring overholder alle regler, og at I ikke kommunikerer noget, I ikke kan stå inde for.